Artikelstart
Pietermaritzburg, hovedstaden i den sydafrikanske provins KwaZulu-Natal; 223.400 indb. (2011). Byen blev grundlagt 1838 efter boernes sejr over zuluerne ved Blood River, en sejr, som åbnede området for indvandring. Den er nu industriby med især træ- og metalindustri. Med sin beliggenhed tæt ved Drakensberge er den også et turistcenter, og byen rummer flere mindesmærker og museer, bl.a. for de tidligste boerindvandrere, voortrekkers.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.