Pieter Saenredam

Faktaboks

Pieter Saenredam
født:
1597
død:
1665

Pieter Saenredam, 1597-1665, hollandsk maler og grafiker, søn af kobberstikkeren Jan Saenredam (1565-1607) og virksom i Haarlem, hvor han blev mester 1623.

Der kendes ca. 60 malerier af Saenredam, alle inden for hans speciale, arkitekturmaleriet. Han rejste i hele Holland og malede kirkeinteriører og byprospekter, heraf flere af Sint Bavo-kirken i Haarlem og af kirkerne i Utrecht, i en næsten monokrom farveskala, hvor lyset er brugt som form- og stemningsskabende element i de næsten altid mennesketomme rum. Hans detaljerede skitser tjente også som forlæg for serier af grafiske blade med motiver fra alle egne af Holland.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig