Pierre Étienne Flandin, 1889-1958, fransk politiker. Flandin var deputeret fra 1914 og i 1930'erne leder af en moderat højregruppe i Deputeretkammeret. Han var 1924-34 flere gange minister, regeringsleder 1934-35 og udenrigsminister, da Tyskland i marts 1936 besatte Rhinlandet. Senere støttede han Münchenaftalen og var imod Frankrigs krigserklæring i 1939. Flandin blev i december 1940 Vichystyrets udenrigsminister. Han indtog dog en så antitysk holdning, at han i februar 1941 blev tvunget til afgang. I 1946 blev han idømt fem års tab af statsborgerrettigheder, men blev kort efter benådet.