Pierre Seghers, 1906-1987, fransk forfatter og forlagsmand. Han udgav 1939-44 værker af digtervenner engageret i forsvar og modstandskamp, bl.a. Aragon, Elsa Triolet og Éluard. Efter krigen redigerede han i en årrække den betydningsfulde serie "Poètes d'aujourd'hui" med monografier og digtudvalg af talrige nutidige franske lyrikere.