Pierre Michon

Pierre Michon er en fransk forfatter. Han er bemærkelsesværdig ved sin særlige form for opbygning af fiktionstekster, så de synes at svare til noget reelt. Han spiller ofte på helgenlegendernes form. Kunstnere, malere og maleri er gennemgående temaer. Michons hovedidé er, at "alt er foranderligt og nær ved det usikre".

I Vies minuscules (1984) søger Michon til en begyndelse at få hold om jeg'ets dannelse ud fra slægtens historie, som det også ses i Rimbaud le fils (1991), hvor fortælleren agerer vidne. Disse selvbiografiske og biografiske forsøg viger pladsen for mere fiktionsprægede bøger som Vie de Joseph Roulin (1988) og Maîtres et serviteurs (1990). Omkring Joseph Roulin, det næsten ukendte postbud, som Vincent van Gogh portrætterede, opbygger Michon en hel legende i stil med middelalderens Legenda aurea, men fyldt med formuleringer som "måske", "det står ikke i bøgerne" og "vi ved ikke ..." Samtidig tilføjer han en historisk ramme i form af tidens republikanisme. Legendeforfatteren og fortælleren hos Michon vil "sige, hvad der er smukt og dermed har stor værdi eller slet ingen værdi blandt mennesker". Selve middelalderen er det historiske grundlag i Abbés (2002) om kirkens og benediktinermunkenes tidlige landerobringer.

Historierne om malerne Francisco de Goya, Antoine Watteau og Lorentino d'Angelo i Maîtres et serviteurs (1990), er små dannelsesromaner, der følger kunstnerens kamp og udvikling. Michons hovedværk Les Onze føjer endnu en maler til rækken, François-Élie Corentin, den fiktive ophavsmand til et fiktivt maleri af de elleve medlemmer af Velfærdskomiteen fra 1794. Her føjes den store historie sammen med den rolle, kunsten kunne have spillet på Rædselsregimets højdepunkt. Michon modtog i 2009 Det Franske Akademis store romanpris for Les Onze.

Pierre Michon har i et essay angivet William Faulkner som nøglen til hans egne historier, deres "udmejslede" stil, deres markerede fortællerstemme og fiktive verden med dens rædsler og glæder (Trois auteurs, 1997). Michons egne tekster handler dog også om kunsten selv, som han fremhæver i teksten om Lorentino: "Det er ikke livet, men kunsten, man skal søge i maleriet."