Pierre Jeanneret

Faktaboks

Pierre Jeanneret
født:
1896
død:
1967

Pierre Jeanneret, 1896-1967, schweizisk arkitekt. Trods flere selvstændige værker er Pierre Jeanneret primært kendt for sit mangeårige samarbejde med fætteren, Le Corbusier.

I 1923 blev Pierre Jeanneret ansat på Le Corbusiers tegnestue, hvor han bidrog bl.a. til udarbejdelsen af Villa Savoie i Poissy (1928-30) og den schweiziske pavillon i Paris' Cité Universitaire (1930-32).

Da Le Corbusier fik til opgave at tegne den nye hovedstad Chandigarh i Punjab, Indien (1951-65), blev Jeanneret udpeget til at realisere Le Corbusiers idéer samt til selv at tegne flere af byens bygninger.

Bemærkelsesværdigt er bl.a. Gandhimonumentet (1960), hvor vestlige, modernistiske idéer om en optimal brug af konstruktion, materialer og former indgår i et samspil med indisk byggetradition og klimatiske hensyn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig