Faktaboks

Pierre-Paul Mercier de la Rivière

Pierre-Paul Lemercier de La Rivière

Født
10. marts 1720
Død
27. november 1793

Pierre-Paul Mercier de la Rivière var en fransk socialfilosof og en af de betydeligste fysiokrater.

Efter at have været guvernør på Martinique vendte Mercier i 1764 tilbage til Paris. Her udgav han i 1767 sit hovedværk, L'Ordre naturel et essentiel des societés politiques, der vakte betydelig opsigt ved sin klare fremstilling af fysiokratismens økonomiske og politiske system.

Mercier gjorde sig til talsmand for et såkaldt legalt despoti, en slags oplyst enevælde, hvorefter kongen alene kan og skal påse, at naturretlige principper respekteres, bl.a. således at alle skranker for handelens og industriens frie udfoldelse nedbrydes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig