Piero Manzoni

Faktaboks

Piero Manzoni
født:
1933
død:
1963

Piero Manzoni, 1933-1963, italiensk billedkunstner. Piero Manzoni begyndte som maler, men indledte i 1950'erne en diskussion om det traditionelle kunstbegreb ud fra en position som konceptkunstner.

Han skabte værker med direkte forankring i det menneskelige og det fysiske, fra udstillingen af levende mennesker (1961) til konserveringen af egen afføring (Merde d'artiste, nr. 33, 1961, Heart Herning Museum of Contemporary Art).

Piero Manzonis interesse for det jordisk forgængelige og for materialernes egenværdi beretter desuden om hans tilknytning til den italienske arte povera-bevægelse.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig