Piave, 220 km lang norditaliensk flod, der udspringer nær grænsen til Østrig i De Karniske Alper og herefter løber mod sydvest. Nær byen Valdobbiadene bryder den gennem De Venetianske Foralper og fortsætter i sydøstlig retning til Adriaterhavet. På den nederste strækning er floden lagt i kanal.