Phillipskurven er en kurve, der illustrerer sammenhængen mellem arbejdsløshed og inflation. Sammenhængen er negativ, så lav ledighed er associeret med høj inflation og omvendt. Sammenhængen blev først påvist i 1958 af William Phillips.
Faktaboks
- Etymologi
-
Phillipskurven er opkaldt efter den newzealandske økonom Alban William Housego Phillips (1914-1975), der i 1958 beskrev en klar negativ historisk korrelation mellem løninflation og arbejdsløshed i Storbritannien.
- Også kendt som
-
den forventningsudvidede Phillipskurve
Siden da har tankegangen bag denne sammenhæng spillet en vigtig rolle i både økonomisk politik og makroøkonomisk forskning, hvor de forhold, der i øvrigt kan påvirke Phillipskurvens udseende, har været genstand for mange diskussioner. I dag regner man almindeligvis med, at inflationen udover det øjeblikkelige ledighedsniveau også vil afhænge af befolkningens inflationsforventninger og af størrelsen på den strukturelle ledighed (dvs. arbejdsløsheden i en konjunkturneutral situation). Det indebærer, at man på kort sigt kan nedbringe arbejdsløsheden og samtidig forøge inflationen ved at føre en ekspansiv økonomisk politik, mens det på lang sigt ikke er muligt at nedbringe ledigheden på denne måde. Adfærden, der ligger til grund for Phillipskurven, anses i dag for at være den afgørende mekanisme, der forklarer overgangen fra kortsigtede konjunkturudsving til det mere langsigtede strukturelle niveau, som kendetegner den økonomiske udvikling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.