Faktaboks

Philippe Pétain
Født
24. april 1856
Død
23. juli 1951
Philippe Pétain, 1918.

Philippe Pétain var en fransk marskal og fra 1940 til 1944 statschef.

Som general under 1. Verdenskrig vandt Pétain nationalheltestatus for sit forsvar af Verdun imod tyskerne i 1916, og i 1917 blev han chef for den franske hær, hvor han standsede et udbrud af mytteri.

I mellemkrigstiden spillede Pétain en politisk rolle som samlingspunkt for reaktionære højrekræfter, der ville republikken til livs. Pétain var forsvarsminister i 1934, og militærpolitisk fik hans defensive forsvarskoncept betydelig indflydelse på bygningen af Maginotlinjen. I 1939 blev han sendt til Francos Spanien som ambassadør, men efter det tyske angreb på Frankrig i maj 1940 blev han kaldt tilbage for som viceministerpræsident at styrke regeringen Reynaud.

Men Pétain var defaitistisk. Efter Paris' fald anså han slaget for tabt og var imod at fortsætte krigen fra kolonierne. Som repræsentant for fredspartiet afløste han den 16. juni Reynaud som ministerpræsident og tilbød Tyskland en våbenhvile, der blev underskrevet den 22. juni.

Den militære katastrofe bragte republikken til fald. Med Pierre Laval som primus motor gav Nationalforsamlingen i juli med overvældende flertal Pétain fuldmagt til at udarbejde en ny forfatning. Det blev begyndelsen på et autoritært regime, der med Pétain som stats- og regeringschef fik sæde i Vichy i den uokkuperede zone. Herfra lancerede Pétain den såkaldte nationale revolution, der bekæmpede republikkens idéer og institutioner og forfulgte dens støtter.

Samtidig indledte Pétain og Laval en kollaboration med den tyske besættelsesmagt med det sigte at placere Frankrig som Hitlers juniorpartner i det nye Europa og med det håb at kunne mildne okkupationens hårde vilkår gennem indrømmelser. Imidlertid førte kollaborationen til tvangsudskrivning af arbejdskraft, deportation af jøder og bekæmpelse af modstandsbevægelsen, og den kunne ikke forhindre en voldsom tysk udplyndring, der fra 1942 til 1943 bragte Vichyregeringen ud i stigende isolation.

Selv nød Pétain næsten til det sidste en enestående popularitet som helten fra Verdun, der var udset til at frelse fædrelandet. Hans støtter hævdede siden, at han i virkeligheden havde været en hemmelig modstander af kollaborationen, men Pétain fulgte Laval i alle afgørende beslutninger.

Efter den allierede invasion blev Pétain i august 1944 bortført til Tyskland. Herfra vendte han i april 1945 frivilligt tilbage til Frankrig. Retsopgøret dømte ham til døden, men han blev benådet med livsvarigt fængsel under henvisning til hans høje alder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig