Philip Dormer Stanhope Chesterfield, 1694-1773, fjerde jarl af Chesterfield, engelsk politiker og forfatter. Chesterfields politiske karriere strakte sig fra en periode som ambassadør i Holland 1728-32 til 1745-46 at være vicekonge i Irland og 1746-48 minister i Henry Pelhams ministerium. Han havde forbindelse med tidens betydeligste forfattere som Alexander Pope og Voltaire. Blandt hans egne litterære værker kan nævnes en samling af breve med gode råd om klog opførsel til sønnen Philip Stanhope (udgivet 1774) og en tilsvarende samling til en gudsøn (udgivet 1890).
Philip Dormer Stanhope Chesterfield
Faktaboks
Philip Dormer Stanhope Chesterfield
- Født
- 1694
- Død
- 1773
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.