Petter Dass, 1647-1707, norsk præst og digter, søn af en skotsk forretningsmand, P.P. Dundas, og norsk mor. Efter studier i København blev han huskapellan 1673 efter kongelig tilgivelse for et uægteskabeligt forhold; i 1689 sognepræst på sin fødeegn i Alstahaug, Nordlands rigeste kald. Dass er især berømt for sit store epos Nordlands Trompet (færdigt 1696, først trykt 1739), en hyldest til den norske fiskerbonde, til hverdagslivets folk og fæ, fugle og fisk, i en fyndig folkelig stil, men med fuld beherskelse af barokkens kunstneriske virkemidler. "Vær hilset, I, Nordlands bebyggende Mænd/fra Verten i Huset til trælende Svend,/Vær hilset, I, Kofte-klæd Bønder!" Det topografisk maleriske værk fik stor brugsværdi ved sin vidensformidling og afsmittende talenærhed. Hans katekismesange Aandelige Tids-Fordriv og Evangelier sangviis, forfattet udi beqvemme Melodier, det første store protestantiske digterværk i Norge, var folkeopdragelse og -oplysning af reel virkning. I den danske samtid overskyggedes han af lærde og elegante digtere som Anders Arrebo og Anders Bording. Da J.S. Welhaven i 1856 drog ham frem, fik han omsider sin nationale og litterære status. Den endelige udgave af Samlede verker kom i 1980.