Petrus Hispanus, (lat. 'Peter fra Spanien', dvs. Den Iberiske Halvø), filosof, der ca. 1225-50 skrev en elementær logik, Tractatus (Afhandlinger) eller Summulae (Kort håndbog), som blev en standardlærebog i 1200- og 1300-t. Denne Petrus Hispanus er ofte, men næppe med rette, blevet identificeret med en navnefælle, der 1276-77 var pave under navnet Johannes 21.