Petro Porosjenko

Faktaboks

Petro Porosjenko
født:
26. september 1965

Petro Porosjenko. Foto: 2014.

.

Petro Porosjenko i samtale med NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. Foto: 2014.

.

Petro Porosjenko, Petro Oleksíjovitj Porosjenko, f. 26.9.1965, ukrainsk forretningsmand og politiker. Petro Porosjenko var i 1993 medgrundlægger af en virksomhed, der specialiserede sig i chokoladefabrikation og senere også andre landbrugs- og industriprodukter. Han blev i 1998 medlem af Ukraines parlament for Ukraines Forenede Socialdemokrati; han forlod partiet i 2000 og dannede et uafhængigt venstrefløjsparti, Solidaritet, og var med til at danne oppositionskoalitionen Vort Ukraine i 2001, om end Solidaritet ikke formelt tilsluttede sig alliancen.

Porosjenko var udenrigsminister 2009-10 og udviklings- og handelsminister i 2012. Han støttede Euromaidan-protesterne i Kyjiv i 2013-14 økonomisk. Efter at Viktor Janukovitj var blevet væltet, stillede Porosjenko op til det ukrainske præsidentvalg, som han vandt allerede i første runde med 54,7% af stemmerne. Han blev indsat den 7.6.2014. Porosjenko ønsker at bevare og styrke Ukraines samling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig