Petra. Adgangen til Petra sker gennem en 2 km lang kløft, der er skabt ved forkastninger. Kløften snævrer ind til få meters bredde (tv.), lige inden den udmunder ved Skatkammeret (th.), der kaldes således, fordi urnen i midten ifølge overleveringen indeholdt en kostbar skat. Den 40 m høje sandstensfacade er i modsætning til andre af Petras monumenter velbevaret pga. den beskyttede placering blandt høje klippevægge.

.

Petra. Oldtidsbyen med de røde klipper.

.

Al-Khazneh, Skatkammeret, er Petras mest berømte monument. Det er med i filmen "Indiana Jones".

.

Petra. Det romerske teater.

.

Siq, en 1,3 km lang kløft, fører ind til Skatkammeret i Petra.

.

Petra. Små vogne kan køre turisterne ind til Skatkammeret.

.

Petra. Turister kan blive transporteret på heste, æsler og kameler.

.

Petra er et arkæologisk område, der indeholder ruinerne af en oldtidsby i Jordan 170 km syd for Amman.

Faktaboks

Også kendt som

Batra på arabisk

Oldtidsbyen ligger i en smal dal omgivet af stejle sandstensklipper. Adgangen sker gennem el-Siq, en to km lang og flere steder meget smal kløft, hvorigennem byen også fik sit vand. Petra er en af Mellemøstens største seværdigheder og tiltrækker tusinder af turister hvert år og blev i 2007 udpeget som et af verdens syv nye underværker. Det spektakulære landskab har været brugt som kulisse for film.

Petra var beboet i neolitisk tid og i jernalderen, men fik sin betydning, da nabatæerne i hellenistisk tid i ca. 170 f.v.t. skabte deres rige og gjorde byen til hovedstad. Det antages, at Petra i sin blomstringstid havde op mod 40.000 indbyggere, men efter romernes erobring i 106 e.v.t. mistede den sin betydning. Og byen fik sit knæk, da Palmyra fik kontrol med handelen i 200-tallet. Byen blev delvis ødelagt af jordskælv i 363 e.v.t. og endeligt i 500-tallet.

Genopdagelsen af oldtidsbyen

Byen blev genopdaget i 1812 af J.L. Burckhardt. Petra er især kendt for sine mange grave udhugget i klippen med paladsfacader. Særlig må nævnes el-Khazne (Skatkammeret) og el-Der (Klostret) samt Paladsgraven og Urnegraven.

Fra tiden efter romernes erobring stammer et teater og flere templer, blandt andet det kvadratiske hovedtempel, Qasr el Bint Faraoun (Faraos datters fæstning), Løvetemplet og Sydtemplet. Byens treskibede basilika har mosaikgulve fra 500-tallet. og spor af udsmykning på murene. I et rum ved kirken fandt man ca. 150 stærkt forkullede papyrusruller, den største samling skrifter fra antikken fra Jordan, som giver et detaljeret billede af den senbyzantinske periode.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig