Peters Jul er en børnebog på vers, der blev udgivet anonymt i 1866. Forfatteren var Johan Krohn, hvis festlige og nationale sindelag findes afspejlet i bogens enkle og prægnante vers; illustrationerne var af broderen Pietro Krohn og Otto Haslund og trykt i litografi.
Anden udvidede udgave fra 1870 er illustreret af Pietro Krohn alene og med xylografier af F. Hendriksen. Krohns tegninger er i den første farveillustrerede udgave (1889) bearbejdet af Frants Henningsen. For generationer af danske børn har Peters Jul været en del af juletraditionerne, og bogen er senere blevet illustreret af Erik Henningsen (1914) og Herluf Jensenius (1942).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.