Peterloo, (2. led -loo efter Waterloo), folkemøde holdt 16.8.1819 på Saint Peter's Field i Manchester, hvor radikale agitatorer havde samlet ca. 50.000 mennesker. Myndighederne greb ind med militær, og selvom mødet forløb fredeligt, dræbtes 11, og ca. 400 blev sårede.