Peter Sellers

Faktaboks

Peter Sellers
Født
1925
Død
1980

Peter Sellers. I sine tidlige komedier havde Peter Sellers' figurer mange masker, men i de seks lyserøde panter-film var det komiske omdrejningspunkt hans eget tomme, næsten uforanderlige ansigtsudtryk midt i det kaos, han skabte omkring sig, som fx i Den lyserøde panter ta'r hævn (1978), hvorfra dette billede stammer.

.

Peter Sellers i en scene fra filmen Dr. Strangelove (1964).

.

Artikelstart

Peter Sellers, Richard Henry Sellers, 1925-1980, britisk filmskuespiller.

Peter Sellers udviklede sin sproglige komik på BBC i begyndelsen af 1950'erne og fik filmroller med mange maskeringer og dialekter i komedier og satiriske lystspil som The Ladykillers (1955, Plyds og papegøjer) og I'm All Right Jack (1959, Som brødre vi dele).

Stanley Kubrick udnyttede hans talent for sort humor og grotesk komik i Lolita (1962) og Dr. Strangelove (1964). I Blake Edwards' The Pink Panther (1963, Den lyserøde panter) og dens fem efterfølgere spillede Peter Sellers den klodsede franske politiinspektør Clouseau; det var en figur, der forløste alle hans evner, men efterhånden også låste ham fast. The Party (1968, Kom og vask min elefant), ligeledes instrueret af Edwards, må også fremhæves.

Peter Sellers' sidste betydelige film blev Being There (1979, Velkommen Mr. Chance).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig