Faktaboks

Peter Schöffer
Født
1430, Gernsheim, Tyskland
Død
1502, Mainz, Tyskland
Levetid - kommentar
Omtrentligt fødselsår

Peter Schöffer var en tysk bogtrykker. Peter Schöffer arbejdede en tid i Johann Gutenbergs værksted, men gik i 1455 i tjeneste hos Johann Fust som leder af det trykkeri, Fust havde overtaget fra Gutenberg. Schöffer blev gift med Fusts datter og videreførte trykkeri og boghandel efter Fusts død i 1466.

Peter Schöffer kan tillægges æren for nogle af de smukkeste tyske inkunabler; mest berømt er Psalterium Moguntinum, Mainz Psalteret, trykt i 1457.

Læs mere i Den Store Danske

British Library's eksemplar er som de øvrige kendte ni eksemplarer trykt på pergament og er mageløst i både typografisk og trykmæssig betydning. For hver side der skulle trykkes, måtte majuskler og initialer indfarves med rødt uden om den øvrige sats, der skulle trykke sort. Det store initial er sammensat af to klichéer, der skulle indfarves hver for sig og kobles sammen i satsen, inden den blev indfarvet og siden kunne trykkes.
.
Licens: CC BY 2.0

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig