Faktaboks

Peter Nyborg
Født
1937

Peter Nyborg, f. 1937, dansk maler. Peter Nyborg blev uddannet på Kunsthåndværkerskolen 1958-60 og på Kunstakademiet 1960-63.

I en abstrakt ekspressionistisk udtryksform med rødder i Cobra maler Peter Nyborg med stærke, intense farver i kompositioner af ofte voldsom styrke. Han var medstifter af Sommerudstillingen 1961 og af kunstnersammenslutningen PRO 1962.

Mange af Nyborgs værker smykker offentlige institutioner i både Danmark og udlandet, bl.a. EU's Berlaymont-bygning i Bruxelles (1989).

Peter Nyborg har tillige arbejdet med træ og keramik og udførte 1989 en større keramisk udsmykning til Told og Skat i Avedøre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig