Peter Kemp

Faktaboks

Peter Kemp
født:
24. januar 1937
død:
4. august 2018

Peter Kemp var en dansk teolog og filosof. Han var 2001-07 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, nu DPU, og fra 2007 tilknyttet Aarhus Universitet samme sted som professor emeritus.

Peter Kemp blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972 og beskæftigede sig med moderne fransk filosofi, som han i betydeligt omfang introducerede i Danmark. 1971-91 var han filosofianmelder ved Politiken.

Herudover arbejdede Kemp med teknologikritik og anvendt etik; fra 1993 var han leder af Center for Etik og Ret i Natur og Samfund, der er tilknyttet DPU ved Aarhus Universitet. Peter Kemp var 2003-08 præsident for Fédération Internationale des Société de Philosophie (FISP). I 2016 blev han udnævnt til livslangt medlem af Académie des Sciences Morales et Politiques (ASMP).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig