Peter Germer

Faktaboks

Peter Germer
født:
25. juli 1938
død:
1. februar 2013

Peter Germer, 25.7.1938-1.2.2013, dansk jurist. Peter Germer blev cand.jur. i 1964, LL.M. (Master of Laws) ved Harvard University i 1969 og dr.jur. i 1973. Hans disputats, Ytringsfrihedens væsen, der angav en nyfortolkning af Grundlovens § 77, vakte opsigt og blev efter antagelsen stærkt kritiseret af bl.a. Alf Ross. Peter Germer var professor i statsforfatningsret ved Aarhus Universitet 1973-2008. Derudover bistod han flere lande i tilblivelsen af demokratiske forfatninger, bl.a. Estland, Kasakhstan og Nepal.

Peter Germer er forfatter til bl.a. Statsforfatningsret (2 bind, 1988-89) og Indledning til folkeretten (1989). Endvidere har han skrevet artiklen ratifikation i denne encyklopædi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig