Faktaboks

Peter Fraser
Født
28. august 1884, Fearn, Skotland
Død
12. december 1950, Wellington, New Zealand
Peter Fraser.

Peter Fraser var en newzealandsk politiker og premierminister.

Fraser var født i Skotland, men emigrerede i 1910 til New Zealand, hvor han bl.a. organiserede værftsarbejderne og var en af partiet Labours stiftere i 1916.

Han blev parlamentsmedlem i 1918, og da Labour kom til magten i 1935, blev Fraser undervisnings- og sundhedsminister og gennemførte en række store reformer. Bl.a indførtes undervisningspligt for alle under 15 år og en forbedring af det offentlige sygesikringssystem.

Han var premierminister fra 1940 til 1949 og under 2. Verdenskrig frontfigur i nationens kamp mod nazismen og japanerne. Efter krigen var Fraser en af hovedmændene bag dannelsen af FN, hvor han kæmpede for de små nationers rettigheder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig