Faktaboks

Peter F. Stevens
Født
1944

Peter F. Stevens, f. 1944, britisk-amerikansk botaniker, uddannet i Oxford og Edinburgh. Han var fra 1970 ansat ved herbariet i Lae på Ny Guinea og var 1973-98 tilknyttet Harvard University, Massachusetts, USA, fra 1983 som professor i biologi og leder af universitetets herbarium (Gray Herbarium) og botaniske have (Arnold Arboretum). Fra 1999 har han været professor i biologi ved University of Missouri-St. Louis og leder af Missouri Botanical Garden.

Peter F. Stevens' videnskabelige indsats falder især inden for tre områder: SØ-Asiens og Indonesiens (især Ny Guineas) flora; fylogenetiske studier, især inden for Clusiaceae og lyngfamilien, men med den nye generelle klassifikation af alle dækfrøede; og studier af botanikkens historie, specielt det filosofiske grundlag og teorierne bag systematisk botanik 1750-1900.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig