Faktaboks

Peter Eriksson
Født
3. august 1958
Peter Eriksson under en pressebriefing i 2020, da han var minister for udviklingsbistand.
Af /Ali Lorestani/TT/Ritzau Scanpix.

Peter Eriksson er en svensk politiker og tidligere minister. Peter Erikssons politiske karriere startede i Kalix i Norrbotten, hvor han engagerede sig i lokalpolitik for Miljöpartet de Gröna. Han var medlem af Riksdagen 1994-1998 og igen 2002-2014, hvorefter han blev medlem af Europa-Parlamentet 2014-2016. Han forlod Europa-Parlamentet i 2016 i forbindelse med en regeringsomdannelse, hvor han blev såvel boligminister som minister for digitaludvikling i koalitionsregeringen mellem Miljöpartiet og Socialdemokraterna. I de to partiers næste regering fortsatte han som minister for udviklingsbistand, en post han dog på eget initiativ forlod i december 2020.

I årene 2002-2011 var Peter Eriksson sammen med Maria Wetterstrand Miljöpartiets språkrör. Språkrör er Miljöpartiets betegnelse for de to (en mand og en kvinde), der sammen leder partiet og udadtil formulerer partiets politik. Eriksson og Wetterstand bidrog i betydelig grad til Miljöpartiets fremgang i stemmeandel i såvel 2006 som 2010, hvor partiet fik sin hidtil største andel af stemmerne (7,3 %).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig