Peter Cheyney, 1896-1951, britisk krimiforfatter. Med figurerne Lemmy Caution — introduceret i This man is Dangerous (1936, da. Denne Mand er farlig, 1938) — og Slim Callaghan overførte han Dashiel Hammetts og Raymond Chandlers hårdkogte amerikanske privatdetektiver til britiske forhold. Han bød dermed på et alternativ til årtiers nationaltradition for "pæne" krimier. Cheyneys spionhistorier fra 2. Verdenskrig, fx Dark Duet (1942, da. Skygger i Natten, 1947), peger frem mod Ian Flemings romaner med James Bond.