Peter Boysen Jensen, 1883-1959, dansk plantefysiolog, professor ved Københavns Universitet 1927-48. Boysen Jensen har udgivet en række vigtige afhandlinger, heriblandt Studier over Havbundens organiske Stoffer (1914). Han har foretaget indgående studier af forskellige gæringsprocesser samt stofproduktion og vækstproblemer hos planter, specielt skovtræer, som beskrevet i bogen Die Stoffproduktion der Pflanzen (1932). Han har desuden bl.a. udgivet lærebogen Plantefysiologi (1938) og Det levende, I-IV (1951-53).
Peter Boysen Jensen
Faktaboks
Peter Boysen Jensen
- Født
- 1883
- Død
- 1959
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.