Faktaboks

Peter Ax
Født
1927
Død
2013

Peter Ax, 1927-2013, tysk zoolog; doktorgrad 1950, professor ved Göttingens Universitet 1961-92. Peter Ax, som var specialist i fritlevende fladorme (Turbellaria), beskrev i 1956 en ny dyrerække, Gnathostomulida, der lever mellem sandskorn i strandkanten.

Han var redaktør af flere internationale tidsskrifter og bøger omhandlende meiofauna, dvs. dyr, der er mindre end 0,5 mm, og har skrevet bøger om evolution og systematik, bl.a. trebindsværket Das System der Metazoa (1995-2001).

Peter Ax samarbejdede med danske forskere i Grønland og på Færøerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig