Faktaboks

Peter Aalbæk Jensen
Født
8. april 1956

Peter Aalbæk Jensen er en dansk filmproducent. Han er søn af forfatteren Erik Aalbæk Jensen. Efter afgang fra Den Danske Filmskole i 1987 producerede Peter Aalbæk Jensen fra 1989 til 1992 film for forskellige filmselskaber, bl.a. Lars von Triers Europa (1991).

Sammen med Lars von Trier grundlagde han i 1992 filmselskabet Zentropa. Som direktør (indtil 2016) og producent for Zentropa var Peter Aalbæk Jensen en central del af fornyelsen af dansk film i 1990'erne, ikke mindst via dogmefilmene.

Peter Aalbæk Jensen var selv medproducent på Lars von Triers Breaking the Waves (1996) sammen med Vibeke Windeløv, men er også blevet kendt som en provokerende debattør og for igangsættelsen af initiativer som Filmbyen og web-tv-stationen TVropa (oprettet i 2000).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig