Peter - prins af Grækenland og til Danmark

Faktaboks

Peter
født:
1908
død:
1980

Peter, 1908-1980, prins af Grækenland og til Danmark, etnograf. Peter, der var søn af prins Georg af Grækenland (1869-1957), blev dr.jur. i Paris 1934, dr.phil. i London i 1959 og æresdoktor ved Københavns Universitet i 1960. Han deltog i Den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition 1947-52 og ledede Mindeekspeditionen 1953-55. Sine studier af polyandriske ægteskaber publicerede han i A Study of Polyandry (1963).

Prins Peter ligger begravet i parken, der hører til Lille Bernstorff i Gentofte, hans danske bopæl.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig