Peter, drengenavn fra Det Nye Testamente, oprindelig Jesu navn til apostlen Peter, den kristne kirkes klippe; almindeligt adels- og borgernavn, også som andet navn, fx Jens Peter og Niels Peter. Den ældre danske form er Peder, hvoraf Per kommer.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Peter kommer af latin Petrus, af græsk Petros, gengivelse af aramæisk Kefas 'klippe'; indlånt fra tysk i 1500-t.
Navnet har international udbredelse, jf. eng. og ty. Peter, fr. Pierre, ital. Pietro, sp. Pedro, nederl. Piet og fris. Peiter.
I 2015 hed 49.550 danskere Peter. Navnedage er 22.2. (Peters stol) og 1.8. (Peters fængsel).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.