Peter Ørsted

Faktaboks

Peter Ørsted
født:
24. april 1942
død:
16. december 2015

Peter Ørsted, 24.4.1942-16.12.2015, dansk historiker. Peter Ørsted blev cand.mag. i latin og historie i 1970 og underviste 1970-2007 i antikkens historie på Københavns Universitet. I 1985 blev han dr.phil. på afhandlingen Roman Imperial Economy and Romanization.

Peter Ørsted blev kendt, også internationalt, for sin forskning særlig i tidlig romersk kejsertid. 1989-91 var han leder af det tværfaglige dansk-tunesiske projekt Africa Proconsularis, der analyserede relationer mellem land og by i det romerske Tunesien. Ørsted formidlede tillige romersk historie for et bredt publikum i en række bøger, bl.a. Romerne (1989), Danmark før Danmark. Romerne og os (1999), Nero – Kejser i Rom (2004) og Romere, keltere og Frankrig (2013).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig