Faktaboks

Per Ulrich

Peder (Per) Lillethorup Ulrich

Født
8. juli 1915, Vesterbølle
Død
13. juni 1994

Per Ulrich var en dansk maler, billedhugger, grafiker og forfatter. Han var oprindelig læreruddannet, men kom efter 2. Verdenskrig på Kunstakademiet i årene 1946-1952.

Tegninger fra tyske koncentrationslejre

Lejrfange i tysk koncentrationslejr
Per Ulrich var 1944-1945 interneret i de tyske kz-lejre Neuengamme og Sachsenhausen, hvorfra han udførte en række tegninger. Her en lejrfange i kz-lejren Sachsenhausen.
Af /Frihedsmuseets Tegningsarkiv, Nationalmuseet.

Per Ulrich var aktiv i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og blev pågrebet, mens han trykte karikaturer af Adolf Hitler til det illegale satiriske hæfte Krigshumor. Det førte til fængsling, først i Danmark i blandt andet Horserødlejren og til internering i de tyske koncentrationslejre Neuengamme og Sachsenhausen i årene 1944-1945. Herfra stammer rystende, realistiske tegninger af muselmænd, dødsmarcher og lighuse. Tegningerne blev udført i hemmelighed på små stykker papir. En del gik tabt men det lykkedes at få tegninger fra Neuengamme og Sachsenhausen med ud af lejrene.

Efter krigen blev tegningerne trykt i bogen Tegninger fra tyske koncentrationslejre, som blev udgivet i 1945. Originaltegningerne er i dag i Nationalmuseets samling.

På Kunstakademiets grafiske skole

Per Ulrich viste sine tegninger til professor Aksel Jørgensen og blev efterfølgende optaget på Kunstakademiet. Han var tilknyttet Aksel Jørgensens grafiske skole, hvor også grafikerne Palle Nielsen, Jane Muus og Dan Sterup-Hansen gik.

Per Ulrich identificerede sig med Aksel Jørgensens holdning til social kunst og var hele sit liv optaget af mennesket som motiv. Det var det undertrykte menneske, det arbejdende og almindelige menneske, der var hans hovedmotiver. Det kom både til udtryk i tegninger og linoleumstryk af fiskere og vejarbejdere fra Mexico i 1953, thaikvinder, der fisker i rismarkerne, såvel som i motiver fra København og omegn, fx Snekastere, 1947 (Arbejdermuseet).

Hans billeder er præget af beundring for det almindelige menneskes værdighed. En beundring, der ofte kom til udtryk i kompositioner, hvor linoleums- og træsnittenes sort-hvide linjespil samler figurerne i helheder. Det er helheder, som både skaber harmoniske billedflader og forbinder skikkelserne indbyrdes i et billede på solidaritet og fællesskab.

Per Ulrichs kunstneriske identitet

"Arbejdskommando"

Tegning af Per Ulrich fra 4. april 1945 af en arbejdskommando i kz-lejr.

Af /Frihedmuseets Tegningsarkiv, Nationalmuseet.

Allerede i 1943 debuterede Per Ulrich som maler på Kunstnernes Efterårsudstilling, KE, men han sagde selv, at det var opholdene i de de danske og tyske fængsler og fangelejre, der fødte ham som kunstner. Det blev et dystert udgangspunkt, som han søgte væk fra i resten af sit kunstneriske virke.

I tv-udsendelsen Dette har jeg set fra 1976 beskrev han, hvordan han i modsætning til mange kunstnere, som bruger deres liv på at nærme sig et udgangspunkt og genopdage det, måtte kæmpe for at sætte noget andet i stedet og erstatte det sete med nye syn.

En socialt og politisk engageret kunst

Per Ulrichs monument
Per Ulrichs monument for de frivillige, der deltog i Den Spanske Borgerkrig. Monumentet er opstillet i Churchillparken i 1985.
Per Ulrichs monument
Af /Ritzau Scanpix.

Per Ulrich lagde dog aldrig krigens rædsler bag sig, men omsatte indtrykkene i en kunst præget af venstreorienterede værdier. Det kom både til udtryk i skildringerne af det arbejdende menneske og af det jævne menneskes livsverden i det hele taget og i en række værker, som skildrede politisk aktivisme, fx strejker og demonstrationer.

Fredens tilhængere. Place de la Concorde

I et af hans tidlige værker Fredens tilhængere. Place de la Concorde, en radering fra ca. 1949, skildrer han en falden aktivist ved en af den franske fredsbevægelses første demonstrationer i Paris. Billedet er domineret af ordensmagtens store sorte støvler, der løber henover billedet. Under dem ligger en falden aktivist besvimet og forsvarsløs på stenbelægningen. I dette billede som i mange andre identificerede Per Ulrich sig med ofrets og den udsattes position.

Op gennem årtierne udførte han en lang række plakater, illustrationer og værker, som var direkte indlæg i den verdenspolitiske situation. Det gælder bl.a. en plakat til Vietnam hjælpen i 1973, i forbindelse med Vietnamkrigen, og i 1990'erne en serie han kaldte "dagens billede", som var grafiske versioner af den dagsaktuelle nyhedsdækning fra verdens brændpunkter.

Rejsen til Mexico, 1953

Per Ulrich rejste i store dele af verden og skildrede menneskene omkring ham, uanset hvor han var. Den vigtigste rejse, udover den ufrivillige rejse til koncentrationslejrene, var rejsen til Mexico i 1953, hvor han var midlertidigt medlem af det venstreorienterede grafiske kollektiv El Taller de Grafica Popular.

Mayamor

Værket Mayamor fra 1953 er i tråd med kollektivets skildring af den indianske befolknings styrke og vilje til kamp mod deres undertrykkelse. I Mayamor skildrer han en kvinde med barn. Det klassiske mor-barn motiv som blandt andet kendes fra kristendommens Jomfru Maria med Jesusbarnet, omsætter Per Ulrich til en monumental realisme. Kvinden fylder næsten hele billedet ud og lægger en massiv hånd som en mur omkring spædbarnet i hendes favn. Den statuariske gengivelse i profil og den kraftfulde gestik skaber et indtryk af både ømhed og styrke.

Per Ulrich var ikke alene om at interessere sig for mexicansk samtidskunst og kulturhistorie. I 1952 viste Liljevalchs Konsthall i Stockholm en udstilling af mexicansk kunst fra "fortid til nutid", som eleverne på kunstakademiet blev tilskyndet til at rejse op at se. Året efter, samme år som Per Ulrich var i Mexico, skabte Svend Wiig Hansen sin skandaleombruste skulptur Moder jord, som også hentede inspiration fra mexicansk kunst.

Kunstnerisk tilhørsforhold i Danmark

Tilbage i Danmark forsøgte Per Ulrich at skabe et grafisk kollektiv i lighed med El Taller de Grafica Popular. Det blev dog kortlivet. I stedet fandt han ligesindede i kunstnersammenslutningen Kammeraterne, som han var medlem af fra 1963, samt i det venstreorienterede kulturtidsskrift Dialog, hvor han sammen med Dan Sterup-Hansen indtrådte i redaktionen i 1952. Her bidrog han aktivt til tidsskriftets visuelle identitet, både med egne og andres værker.

Selvom Per Ulrich ikke udstillede på de tre ikoniske Mennesket-udstillinger i Clausens Kunsthandel i 1956, 1958 og 1959, så hører han også til i denne kreds af kunstnere.

Hos bronzestøberne i Thailand

I 1957-1959 opholdt Per Ulrich sig i Thailand, på et UNESCO kunstnerlegat fra den thailandske regering. Under opholdet lærte han at støbe bronze hos Buddhastøberne i Chiang Mai. Efterfølgende støbte han selv sine skulpturen i baghaven i sit hjem i Rødovre. Hvor hans grafiske værker hovedsageligt er figurative, spænder han indenfor skulpturen både over realisme, karikatur og abstraktion. Hans færdigheder indenfor bronzestøbning betød, at han tilbage i Danmark kunne lære teknikken videre til andre kunstnere.

Smerte og lidelse, men også liv, varme, poesi, solidaritet og kamp er nøgleord i Per Ulrich virke og går igen både i billedkunsten og i de øvrige genrer, han beskæftigede sig med. Ud over sin alsidige kunstneriske profil var han også forfatter til rejsebøger, romaner og skuespil, ligesom han producerede enkelte tv-udsendelser om kunst.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig