Per Smedegaard, f. 1974, dansk instruktør, som efter afsluttet uddannelse blev tilknyttet Aalborg Teater som dramaturg og instruktør 2003-05, hvor han efter en instruktion i forbindelse med dramatikeruddannelsen i Århus som første forestilling lavede en legende version af Jules Vernes Jorden rundt på 80 dage (2004), men især markerede sig med sin interesse for den nyeste dramatik, i 2005 med Jacob Webles (f. 1970) Hr. Mogensen, Noréns Vinterforvaring og Roland Schimmelpfennigs (f. 1967) Den arabiske nat. 2007 iscenesatte han på Odense Teater Noréns Drengene i skyggen, men Smedegaard har gerne været de helt nye danske dramatikeres mand, som med de groteske, ironisk bidende iscenesættelser af Aleksa Okanovics (f. 1973) Diamond/Dust/Shoes og Modern Life (CaféTeatret 2006 og 2008).