Per Olof Sundman

Faktaboks

Per Olof Sundman
født:
1922
død:
1992

Per Olof Sundman, 1922-1992, svensk forfatter og politiker. En traumatisk barndom i Stockholm drev ham ind i primitivisme og naturdyrkelse. Hans modernitetskritik udvikledes i det nordlige Jämtland, hvor han deltog aktivt i kommunalpolitik. Det førte ham til Stockholm som riksdagsmand for Centerpartiet 1969-79. Hans hemmeligholdte nazistiske ungdom ligger muligvis bag identitetstemaet i hans romaner og noveller, der med robust vildmarksromantik gerne udspilles mellem grupper af mænd, som deltager i undersøgelse af uopklarede forhold eller forlader civilisationen på en ekspedition, udleveret til hinanden, i junglen, i polarisen.

Hans litterære teknik er fænomenologisk, behavioristisk, med afkald på psykologiske forklaringer. Novellesamlingen Jägarna (1957), romanerne Undersökningen (1958) og Skytten (1960) er karakteristiske i så henseende. Han nærmede sig dokumentarismen med romanerne Expeditionen (1962, da. 1964), om kolonialismen i Centralafrika, og Ingenjör Andrées luftfärd (1967, da. Ingeniør Andrées ballonfærd, 1968). Bogen om den skæbnesvangre nordpolsekspedition i 1897 blev filmatiseret i 1981 af Jan Troell med manuskript af Klaus Rifbjerg. Romanen er en fiktiv dagbog af den af de tre deltagere, som ikke skrev en sådan. Den opnåede Nordisk Råds Litteraturpris, mens hans senere få værker ikke vakte genklang.

I 1968 udgav han Ingen fruktan, intet hopp, hvori han fremlagde samtlige fakta, som dannede grundlaget for hans roman om Andrée. I 1980 besøgte han med en svensk isbryder Kvitøya, hvor Andrée og dennes to ledsagere omkom, hvilket resulterede i bogen Ishav (1982). Sundman var fra 1975 medlem af Svenska Akademien. Biografien Per Olof Sundman af Niels G. Åsling udkom allerede i 1970, men undlader omtale af Sundmans tilknytning til nazismen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig