Faktaboks

Per Lønning
Født
24. februar 1928
Død
21. august 2016
Per Lønning
Per Lønning. Foto 1958.
Af /Billedbladet NÅ.
Licens: CC BY 4.0

Per Lønning var en norsk teolog og politiker; han var bror til Inge Lønning. Lønning representerede Høyre i Stortinget fra 1958 til 1965. Fra 1969 til 1975 var han biskop i Borg, men han nedlagde sit embede i protest mod norsk abortlovgivning. Efter nogle år som docent ved Oslo Universitet og professor i Strasbourg var han i årene 1987 til 1994 biskop i Bergen.

Lønning beklædte en række tillidsposter i det mellemkirkelige arbejde, og hans forfatterskab rummer bøger af formidlende og opbyggelig karakter foruden videnskabelige afhandlinger om Kierkegaards kristendomsforståelse (1955), om Blaise Pascals teologiske betydning og om gudsbegrebet (Der begreiflich Unergreifbare. Sein Gottes und modern-theologische Denkstrukturen, 1986).

Lønnings dogmatik, Kristen tro, udkom 1989.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig