Per Bisgaard, Per Deichmann Bisgaard, f. 31.7.1955, dansk politiker. Per Bisgaard, der er læreruddannet, var 1986-2006 medlem af kommunalbestyrelsen i Aalestrup Kommune for partiet Venstre, 1994-2001 som borgmester. 1998-2006 var han tillige medlem af Viborg Amtsråd. 2007-11 var han MF og sit partis kirkeordfører og medlem af Nordisk Råd. Fra 2010 er han medlem af byrådet i Vesthimmerland Kommune.