Per Aage Brandt

Faktaboks

Per Aage Brandt
født:
1944

Per Aage Brandt, f. 1944, dansk sprogforsker og forfatter, mag.art. 1971 ved Københavns Universitet og dr.phil. ved Sorbonne 1987.

Per Aage Brandt er repræsentant for den semiotiske udforskning af tegn- og betydningssystemer (se semiotik), som han har bidraget til med bl.a. disputatsen La charpente modale du sens (1992, forsvaret ved Sorbonne) og Den talende krop (1980). Per Aage Brandt har bl.a. også grundlagt tidsskriftet Almen Semiotik 1990.

Han var 1998-2005 professor ved Center for Semiotik på Aarhus Universitet og har fra 2011 været professor ved Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio.

Per Aage Brandt debuterede som digter i 1969 med Poesi og har siden skrevet en lang række digtsamlinger. Hans digte er præget af teoretisk bevidsthed samt musikalitet, ironi og sprogleg som i Fraværsmusik (1986) mfl. Et udvalg af hans digte findes i Poesi i udvalg 2002-1969 (1999).

I 1987 var Per Aage Brandt med til at grundlægge Forfatterskolen sammen med Poul Borum, hvor han siden har undervist løbende.

I 2002 blev Per Aage Brandt tildelt Académie françaises Grand Prix de Philosophie og blev desuden gjort til Officier de l'Ordre des Arts et des Lettres af det franske kulturministerium. Han er desuden bl.a. blevet tildelt Aarestrupmedaljen 1993 og Otto Gelsted-prisen 2009 af Det Danske Akademi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig