Per Aabel

Faktaboks

Per Aabel

Per Pavels Aabel

Født
25. april 1902
Død
22. december 1999
Per Aabel
Af /Norges nationalbibliotek.
Licens: CC BY NC ND 3.0

Artikelstart

Per Aabel var en norsk skuespiller, koreograf og instruktør. Efter studier i udlandet debuterede han som skuespiller 1931 på Det Nye Teater i Oslo. I årene 1940-1972 var han tilknyttet Nationaltheatret og derefter freelance.

Per Aabel spillede talrige farce- og lystspilroller med stor elegance. Hans force lå snarere inden for ensemblespil end i stjerneroller. Hans beundring for Holberg rakte fra filmatiseringen af Jeppe paa Bjerget (1933) til en lang række Holbergfigurer.

Under 2. Verdenskrig begyndte han oplæsningsturnéer med tekster af bl.a. H.C. Andersen, J.H. Wessel og Holberg. I 1952 spillede han en dybt alvorlig psykologisk rolle i H.C. Branners Søskende; dermed blev hans repertoire udvidet, og han spillede bl.a. Hjalmar Ekdal i Vildanden (1964). I 1980 kom hans erindringer Den Stundesløse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig