Per Ørum Jørgensen

Faktaboks

Per Ørum Jørgensen
født:
9. december 1970

Per Ørum Jørgensen, f. 9.12.1970, dansk politiker. Per Ørum Jørgensen, der har en butiksuddannelse og har virket som salgschef, blev i 2005 MF for Det Konservative Folkeparti og beklædte en række forskellige ordførerposter. I maj 2010 forlod han partiet, da han var utilfreds med sit partis støtte til lukning af sygehuse i Vestjylland, for i juni s.å. at melde sig ind i Kristendemokraterne. Han blev hermed partiets eneste repræsentant i Folketinget. Ved folketingsvalget i 2011 opnåede Kristendemokraterne ikke at blive repræsenteret i Folketinget, og Per Ørum Jørgensen forlod tinget.

I oktober 2011 blev Per Ørum Jørgensen formand for Kristendemokraterne, men i september 2012 forlod han partiet som følge af manglende opbakning fra partiets side.

I 2013 var Per Ørum Jørgensen medstifter af partiet Det Demokratiske Parti, hvis formand han blev. Senere på året forlod han imidlertid politik for at tiltræde et civilt job. I 2015 meldte han sig igen ind i Det Konservative Folkeparti.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig