PepsiCo Inc.

PepsiCo Inc., amerikansk læskedrik- og fødevarekoncern, stiftet 1965 ved en fusion af Pepsi-Cola Company, stiftet 1898, og Frito-Lay Inc., stiftet 1961. Virksomheden producerer og sælger læskedrikke, snacks og chips. I 1972 blev Pepsi-Cola introduceret i Sovjetunionen, og i 1975 introducerede virksomheden Pepsi Light. I et forsøg på at bryde Coca-Colas dominans i USA og Vesteuropa blev Pepsi-Cola i 1984 relanceret i en reklamefilm med Michael Jackson under sloganet The Choice of a New Generation, men uden det forventede resultat.

1986-97 indgik fastfoodkæderne Kentucky Fried Chicken og Pizza Hut i PepsiCo. I 1998 blev Tropicana (juice) overtaget, og i 2001 fusionerede PepsiCo med Quaker Oats Company (bl.a. morgenmadsprodukter). Siden er koncernen udbygget via overtagelse af andre virksomheder.

PepsiCo Inc. havde i 2012 en omsætning på 65,5 mia. dollar og ca. 300.000 ansatte.

PepsiCos hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig