Pentangle, britisk folkemusikgruppe, dannet i London 1967 af Bert Jansch, sang, guitar, John Renbourn (1944-2015), sang, guitar, Jacqui McShee (f. 1943), sang, Danny Thompson (1939), bas, og Terry Cox (f. 1937), trommer. Med vidt forskellig baggrund i bl.a. renæssancemusik, jazz og blues skabte gruppen et usædvanlig personligt musikalsk udtryk i årene omkring 1970. Gruppens repertoire rummede komplekse arrangementer og et luftigt, ofte helt akustisk lydbillede. Centralt i gruppens produktion står dobbelt-lp'en Sweet Child (1968) og lp'en Basket of Light (1969). Efter opløsningen i 1973 har gruppen været aktiv med skiftende medlemmer, siden 1990'erne som Jacqui McShee's Pentangle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.