Penny Mordaunt

Faktaboks

Penny Mordaunt

Penelope Mary Mordaunt

Født
4. maj 1973
Penny Mordaunt forlader et møde i Downing Street i juni 2019.
James Veysey/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Penny Mordaunt er en konservativ britisk politiker, som har været medlem af Underhuset i Det Britiske Parlament siden valget i 2010. Hun har haft ministerposter i både Theresa Mays og Boris Johnsons regeringer; senest som minister for handelspolitik siden 2021.

Mordaunt har en universitetsgrad i filosofi fra universitetet i Reading og arbejdede inden hun blev valgt til parlamentet i forskellige funktioner i det konservative parti og er det eneste kvindelige parlamentsmedlem, som også er reserveofficer i den britiske flåde.

I månederne op til Boris Johnsons fratræden som premierminister den 7. juli 2022 blev hun hyppigt nævnt som et bud på en mulig ny konservativ partileder, og den 10. juli annoncerede hun sit kandidatur til det formandsvalg, der ventes afgjort i starten af september. Hun tilhører partiets midte og spås en god mulighed for at få stemmer fra både højre- og venstrefløjen i partiet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig