Pembroke, walisisk Penfro, by i Wales i Pembrokeshire; 7552 indb. (2011). Byens ideelle forsvarsbeliggenhed på en lille halvø ved en dyb fjord var baggrund for opførelsen af fæstningsanlægget Pembroke Castle (1090). De velbevarede ruiner herfra står stadig.

Pembroke Dock (9800 indb. (2011)) nord for byen var 1814-1926 marineværft og 1931-59 marineflyvestation. Byen har handel, industri, olieterminaler og -raffinaderier samt en del vandreturisme knyttet til Pembrokeshire Coast National Park, som ligger langs kysten. Der er færgeforbindelse til Rosslare i Irland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig