Peipussøen, estisk Peipsi Järv, russisk Tjudskoe ozero, sø på grænsen mellem Estland og Rusland; 3600 km2. Søen, der er fiskerig, er forbundet med Pskovsøen og afvandes af Narva. Den er især kendt fra historien; i 1242 besejrede Aleksander Nevskij de tyske riddere vest for søen, og under 2. Verdenskrig var der store slag her.