Faktaboks

Peer Steinbrück
Født
10. januar 1947

Peer Steinbrück, tysk politiker. Peer Steinbrück, som er uddannet økonom, har haft en lang karriere inden for SPD. I 1980'erne var han stabschef for ministerpræsident Johannes Rau i Nordrhein-Westfalen. Han var 1993-98 minister for økonomi og infrastruktur i Slesvig-Holsten, og 2002-05 var han ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen. 2005-09 var han finansminister i Angela Merkels koalitionsregering. Steinbrück har været medlem af Forbundsdagen for SPD siden 2009, og i 2012 valgtes han til partiets kandidat til posten som forbundskansler, men måtte se sig slået af Merkels CDU ved valget den 22. september 2013.

Steinbrück tilhører SPD's konservative fløj. Han har desuden kraftigt kritiseret det schweiziske bankhemmelighedssystem.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig