Peer Gynt

Peer Gynt, versdrama af Henrik Ibsen, udgivet 1867. Figuren er hentet fra Asbjørnsens Norske huldreeventyr og folkesagn, den ansvarsløse drømmer og eventyrer, der i en broget karriere svigter alt og alle for egen fordel, fra Gudbrandsdalen via Dovregubbens hal til Sahara og dårekisten i Cairo og tilbage til bygden. Denne karakter uden kerne frelses fra fortabelse, omsmeltning i knappestøberens ske, gennem Solveigs uendelige kærlighed.

Humoren og den revyagtige satire i den glitrende vers- og teaterkunst støttes af Edvard Griegs scenemusik i 23 dele, uropført 1876 og senere revideret; uddrag heraf samlede Grieg til de to Peer Gynt-suiter for orkester, begge siden arrangeret for klaver. Også Harald Sæverud skrev scenemusik til Peer Gynt (1947).

1960 indspillede Duke Ellington sit eget jazzarrangement af fem satser af Peer Gynt med sit bigband.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig