Sankt Peders Kirke (Bornholms Regionskommune)

Den næsten regelmæssigt kvadratiske kirkegård hegnes af hvidkalkede mure af kløvede kampesten, som er afdækket med plader af neksøsandsten fra 1820'erne. Hovedindgangen med kørelåge er fra syd.

I den sydlige mur er indbygget en lav bygning af bindingsværk, som muligvis er fra 1779. Huset er senere blevet forlænget i begge ender. Bindingsværket har sort opstolpet træværk med hvidkalkede tavl, mens taggavlene er klædt med brædder og krones af brandstænger, hvorover der er et rødt tegltag.

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, som er opført i silurkalk. Vest for skibet er der i 1500-tallet tilføjet et lavt tårn, og på skibets sydside er der i 1864 opført et våbenhus. Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Sankt Peders Kirke afviger orienteringen mod nord.

Kirken står i dag hvidkalket, og den har på apsissen, koret og skibet blytag, mens der på tårnet og våbenhuset er røde tegltage.

I apsissens ydermur skimtes omridsene af tre lige store, oprindelige vinduer, mens koret har haft et og skibet to vinduer i hver langmur. Vinduerne er for de flestes vedkommende fra 1700- og 1800-tallet.

I koret har der oprindeligt været en præstedør mod syd, og en portal mod syd og en mod nord i skibet. Af dem er præstedøren tilmuret, nordportalen næsten ødelagt af et vindueshul og sydportalen fint bevaret og i brug. De østlige taggavle er bevaret fra den romanske kirke, og de står stadig usmykkede.

Det lave vesttårn er angiveligt fra anden halvdel af 1500-tallet. Det har råt murværk er af kampesten, og dets taggavle er smykkede med trappeformede kamtakker.

Våbenhuset foran syddøren er opført af mindre teglsten i 1864. Det har i taget en høj skorstenspibe, og taggavlen har kamtakker svarende til tårnets.

I det indre står kirkens mure hvidkalket med undtagelse af triumfmuren, som står i blank mur med synlige sten. Apsissen har halvkuppelhvælv, mens koret og skibet har henholdsvis bjælkeloft og kassetteloft fra 1800- tallet med malede, cirkelindfattede mantuakors. I triumfmuren er en meget stor korbue, og på hver side er der i muren en rundbuet, oprindelig sidealterniche.

Skibets vestlige gavl har en ganske lav, rundbuet tårnbue, som vistnok er af mursten, ind til tårnets underrum.

Af middelalderligt inventar er bevaret en senromansk døbefont af kalksten. Den er et gotlandsk eksportarbejde den ”rundbuede bægerbladstype”. Den har et dåbsfad fra omkring år 1575 af sydtysk herkomst.

Prædikestolen er fra 1845. Stolen består af fem fag med rundbuede fyldinger, der er adskilt af korinthiske søjler på hjørnerne. I fyldingerne er forgyldte kløverbladskors.

Altertavlen er et maleri af Kristus og den kananæiske kvinde fra 1876, som er signeret af konservator Carl Christian Andersen. Det er indsat i en samtidig arkitektonisk ramme.

I skibets vestlige del er over tårnbuen et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet. Det er angiveligt fra første halvdel af 1900-tallet.

Der er i kirken nyere bænke med tresidede afslutninger på gavlene, der ellers kun er udsmykket med lave relieffer af trekløverformer.

I våbenhuset er en gravsten fra år 1650. Den er over Jørgen Kofod til Eskisgard og hans hustru, Anne Hansdaater (død 1633), samt tre børn. Den er i grå kalksten, og den har i hjørnerne rundbuede nicher med relieffer af evangelisterne. Mellem de øverste er hugget et Jesumonogram, og mellem de nederste er en bruskværkskartouche.

Desuden er der på kirkegården flere gravmonumenter fra første halvdel af 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• sogn
• provsti
• stift
• Københavns Domkirke
• oversigt over folkekirker i Bornholms Regionskommune

• Danmarks Kirker
• Sankt Peders Kirke på sogn.dk