Peder Jensen Kolding

Peder Jensen Kolding, d. 1675, dansk billedskærer, der var aktiv fra 1635 og medlem af billedskærerlavet i Horsens fra 1646.

Peder Jensen Kolding udførte altertavler til Falling Kirke (ca. 1635-40), Odder Kirke (1640) og Jannerup Kirke (1648) og tilskrives inventar i mange andre kirker, fx prædikestolen i Vor Frelsers Kirke i Horsens (1663-70).

Clausholmsengen fra ca. 1650 (Nationalmuseet) er et hovedværk i dansk barok billedskærerkunst. Den fremstår som et bryllupssymbol med et mylder af frugtbarheds- og religiøse motiver mellem arabeskerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig